Til Forskningens døgn i basement

Var til Til Forskningens døgn og LastFriday i basement i går.

Burde have undersøgt parkeringsforhold inden ankomst. Det kostede kr. 9,- i timen på østerbro helt til kl. 23, hvor efter prisen faldt til kr. 3,- i timen. Nå, det må jeg jo så gøre til en anden god gang.

Først talte Jens Myrup Pedersen om hvor Internettet var på vej hen. Der blev sprunget let hen over detaljer så snart det blev en smule teknisk fordi målgruppen måske gik op til 70 år? Det var lidt en skam, men her er hvad jeg lige hængte mig ved:

Gennemsnitlige båndbredder solgt i:
DK: 4 Mbit/s – Hernede omkring ligger de fleste vestlige lande
SE: 20 Mbit/s
Korea: 40 Mbit/s – og et mere land var her
Japan: 90 Mbit/s – kun Japan her og langt foran nr. 2.

En slide viste et hav af bredbåndstunge apps, men ingen af dem var åbenbart en “killer app”, som ville skabe et behov for at få båndbredden betydeligt i vejret. Jeg kunne nok vende den om og spørge hvad mon Japan bruger al den båndbredde til?

Men ikke kun traditionelle centrale server webapps skaber trafik. Der er decentrale “Personal Area Networks (PAN)”, hvor devices taler med hinanden. Sådan et PAN kan være et lokalt netværk som kan være forbundet med et andet lokalt PAN via internettet. Et PAN behøver ikke at køre over ethernet. Det kan lige så godt være Bluetooth, USB eller hvad som helt andet. Og devicerne kan være alting – både PC’ere, mobiler og alt muligt, som bare fantasien sætter grænser for.

Man kan så spekulere på om det forstsat vil være via en kobling til en PC eller mobil, at man får access til internettet fra.
Hvis man har et netværk af interconnectede devices, der ligger parallelt med Internettet og man linker de to net. Hvem er så lige koblet på hvem? Praktisk set er det internettet, der udviddes.

På Djursland lavede de et privat trådløst netværk af interconnectede noder DIIRWB, da de ikke kunne få bredbånd ud i et lavt befolket område. Det består af ca 100 antenner med en radius på ca. 5 km og det dækker næsten hele djursland. De har de gjort til en pris der er blilligere end fastnet bredbånd fra de kommercielle selskaber! Sejt!. Og de laver endda kursus i at bygge sådanne netværk.

Jeg talte med Ramus Rådberg om access net. Han arbejder for Butlernetworks, der sælger access. Men det er umuligt at konkurrere med ADSL priserne. Måske kunne der være en businesscase i Diirwb metoden for dem?

Næste taler var Lennart Björneborn. Han var interesseret i portaler for vidensdeling. Hans baggrund er Biblioteksskolen, så han var meget interesseret i at angive kilder. Og derfor lagde han også hans præsentation på nettet. (I øvrigt et fixt sted at lægge præsentationen hen: http://www.slideshare.net). Hans budskab var at det er utroligt interessant at se hvilke spor vi alle lægge efter os både på nettet og i den virkelige verden. For vi betragter hinandens spor og bliver påvirket af dem.
På nettet er spoerene fx. hvor vi har browset hen (weblogs) eller feeds fra fx. facebook. Se fx. denne sjove app: http://flickrvision.com/, som viser hvor folk er, der lægger Flickr fotos op. I samme categori findes http://twittervision.com/.

Han havde havde også meget sjov ud af at finde ud af hvor få links, der egentligt er men folk både i tid og sted. På http://oracleofbacon.org/star_links.html testede han at der mellem to skuespillere næsten ingen links er fra en dansk nutidig til en gammel amerikansk. Test fx med Mads Mikkelsen og Oliver Hardy.

Det lød til at den generelle holdning (hos folk der var med til Last friday) til Facebooks fordele var at det var de spor den lægger ud.
Jeg synes nu at det, der primært skiller FB ud er dens API, der gør at både profiler og grupper (hvis de er pages), kan udvidde deres indhold med indhold fra (ens egne) externe apps.

Jeg spurgte Lennart om hans bud på hvorfor folk sender blomster til hinanden i FB (hvilket jeg aldrig har forstået). Han mente at det var en slags “How are you”, som amerikanerne bruger til bare at vise at man stadig gerne vil være i kontakt, men ikke forventer noget svar tilbage på. Det giver vel mening et eller andet sted :-).

Tredie indlæg af Louise Mørrch Mortesen og  var om Molekylær Gastronomi. Tænk at jeg skulle sidde at høre på det – mig, som knapt kan koge et æg. Kort fortalt handler  MG om en videnskabelig tilgang til at lave kvalitetsmad med kokke som interessenter. I modsætning til Fødevarevidenskab, som handler om kvantitet/holdbarhed til industrien.

MG er åbenbart blevet et sysnonym med at mad skal præsenteres på nye måder i forskellige former og sammensætninger. Det er restauranterne, der degraderer udtrykket. De har også taget nogle metoder til sig. Fx. at lave is under servering med flydende helium. Og fx. at tilberede kød i vandbad i vacuumposer ved 55 grader. Dette har til formål at kødet kan være robust i hele 2 timer, som gør det meget lettere at lave kød til store selskaber. Man skal bare lige glasere kødet med noget stegt “noget” eller brune det med bunsenbrænder inden servering for at give det den stegte smag. Man skal bare være obs på at det nok ikke er frit for bakterier, når det kun er tilberedt ved så lav varme. Og er kokkene lige det?

Har man lyst til at lave MG mad, så kan man købe en kogebog fra verdens bedste restaurant, spanske El Bulli. Den findes også på YouTube.

Senere prøvede vi at lave Chocolate chantilly. Der er mange links inde hvor den opskrift findes.

Under Last Friday fik jeg talt med Lasse Hansen. Han igang med et spændende projekt på DTU, hvor opgaven var at sende en satellit i kredsløb og få den til at kommunikere med en 3 cm lille sender, der skulle sidde på gøge og GPS tracke hvor de flyver hen.
Satellitten er bare en kubikdecimeter lille. Den skal kredse i 400 – 800 km’s højde. Så den kommer kun forbi fuglene af og til. Fuglenes sender skal være i dvale indtil satellitten kommer forbi for at spare energi. En solcelle skal drive den.
I satellitten vil man prøve at bruge SMD komponenter, hvilket er usædvanligt i rumindustrien. Det er sædvanligt ikke robust nok. I rummet er (radiaktiv)stråling et problem, som jordens atmosfære beskytter os andre mod. Denne stråling gør at der går kuk i processorers beregninger i større eller mindrer grad, så der er meget, der kan gå galt.
Meget interessant at høre på.
Jeg skulle i øvrigt lige se om jeg kunne finde ud af hvor jeg havde hørt at man kan uploade til internettet via satellit til en overkommeligt abonnement – Nå, det er bare i Japan og endnu ikke klart: http://epn.dk/teknologi/article1279788.ece

Og stor tak til Troels & Co. for endnu en gang at have stået for et alle tiders arrangement.

Advertisements

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: